Cykelturen i Busselton: 90 flade km hvor vinden afgør alt

Halvfems kilometer uden en rigtig stigning

Cykelruten på 70.3 i Busselton er én runde på 90 km med 103 højdemeter i alt. Den maksimale stigningsprocent målt via GPX er 3,3%: der findes ingen rigtig bakke, nogensinde. Asfalten beskrives som god i race reports, og arrangøren præsenterer ruten som en af verdens hurtigste. Tallene giver dem ret. Men pas på: hurtig betyder ikke let. Flere reports, også fra full distance-løbet, der bruger samme vejnet, fortæller om dage, hvor "fladt" betød timers uafbrudt arbejde uden en meters pause. En atlet, der kørte 2025-udgaven af 70.3, opsummerer det godt i titlen på sin video: han fik ikke den tid, han ville have, netop på "the fastest course in Australia".

Den rigtige modstander: vinden

På flade kystveje er vinden den variabel, der afgør løbet. Det kritiske punkt er "finger"-strækningerne (cul-de-sac) i tuart-skoven: du kører ind i en arm med medvind, vender for enden og har den pludselig imod, og i vegetationen kan vindstødene skifte retning uforudsigeligt. Der findes ingen dokumenterede vinddata specifikt for 70.3, men reports fra full distance i samme område melder om meget forskellige forhold fra år til år: rolige udgaver og udgaver med kraftig vind. Du skal træne i at holde konstant watt i modvind, alene, uden visuelle referencer: ingen gruppe, ingen stigning der fortæller dig, hvor hårdt du skal træde.

Aeroposition: den træning næsten alle mangler

Uden nedkørsler til at puste ud eller stigninger til at skifte muskelgrupper sidder du på aerobarsene stort set hele tiden: fra 2 t 15 til over 3 t 15 afhængigt af niveau. Nakke, trapezius og lænd giver op før wattene, hvis du ikke har forberedt dem. Konkret test: lav i de sidste 8 uger mindst to lange ture, hvor du bliver i aeroposition i blokke på 40-50 minutter uden at rejse dig. Hvis positionen ikke holder til træning, holder den ikke på racedagen. Der findes en virtuel simulator af ruten, og den er en god måde at forstå, hvor monotont arbejdet er.

Pacing: regningen kommer bagefter

På en PR-rute er fristelsen at trykke på fra start. Hold igen. Hold de planlagte watt hele første halvdel. Med medvind kører du hurtigt næsten gratis: læg ikke ekstra watt oven i for at "udnytte det". I modvind: kig på wattene, ikke på farten. Lave km/t i modvind er normalt, de ekstra watt for at kompensere er fejlen, du betaler for på halvmaratonen. Vejledende referencer, vores egne estimater og ikke officielle data: 3:15 for en afslappet finisher, 2:50 for et middel mål, 2:30 for den der går efter et hurtigt løb, 2:15 for toppen af age-group.

Gearing og materiel

Med maksimal stigning på 3,3% er kassetten ikke et tema: aerodynamikken tæller. Høje fælgprofiler giver afkast her, men hvis du er let eller uvant med sidevind, så overvej en medium profil foran: i skovens fingre kan vindstødene overraske. Fra race reports kommer et praktisk råd: bløde flasker, der kan fyldes ved depoterne, så du hverken mister tid eller udstyr.

Hvad du skal gøre nu

Tre konkrete ting. Et: planlæg to lange simulationer i aero med blokke med konstant watt, helst på blæsende dage. To: beslut nu antallet af watt for den første time og skriv det ned, hvor du kan se det. Tre: øv flaskegreb i fart til træning. Cykel-cutoff er 5 t 30 fra din start: for næsten alle er det ikke et problem. Det reelle problem er at nå T2 med ben til at løbe 21 flade km.